Af Kristine Witt-Hansen
Juni 2020 (opdateret 14.08.20)
I den lille ukrainske by Tsyripinsk går Irina og passer sin køkkenhave. Det er nu, hun skal lægge kræfter i, hvis hun vil have et ordentligt udbytte. Hun planter stiklinger ud i drivhuset og luger ukrudt i kartoffelmarken. Agurkerne skal bindes op. Og snart kaster kirsebærblomsterne deres blade og begynder at bule ud. Syltningen går i gang i juli.
Køkkenhaven får ekstra kærlighed under Corona-krisen, hvor supermarkederne er lukkede. Sådan er det i provinsen. Alligevel ligner 58-årige Irinas liv ikke helt andre ukrainske kvinders. For hun kan se langt ud over rækkerne med bønner og tomater. Irina kender verden uden for det sydlige Ukraines frugtbare jord. Hun kan snakke med om Barcelona og Paris. Og finde vej i Herlev.
Da hun var ganske ung fik hun en datter, som åbnede hendes liv på en måde, hun ikke havde forestillet sig. Det er hende, datteren Gina, der møder CoronaGlobal ved globussen i Lyngby Storcenter, inden hun skal hente sønnen Alex i den private lilleskole. Gina er dansk, men vokset op på hjemmedyrkede kartofler, syltede kirsebær og kærlighed, som kun kan finde vej til hjertet på russisk.
”Det er som om virussen er allestedsnærværende. Som om man bliver syg af at trække vejret uden for matriklen.”
Danmark lukkede ned først
– Da jeg ringer og fortæller min mor, at nu lukker vi ned i Danmark, er hun ret uforstående, for alt er jo åbent i Ukraine. Hun syntes, det er meget mærkeligt, at det er så alvorligt i Danmark, for der er slet ingen syge i Ukraine. Gina ser ned og smiler, for sådan hang det jo ikke sammen.
To uger senere er verden vendt på hovedet. Alt er lukket i Ukraine. Skoler og forretninger. Supermarkeder er kun åbne i weekenderne. Og folk er pludselig syge. De hårdest ramte områder er helt lukket ned. Folk er nærmest bange for at være udenfor. Det er som om virussen er allestedsnærværende. Som om man bliver syg af at trække vejret uden for matriklen. Man skal bare holde sig hjemme. Panikken spreder sig.
– Min mor var oppe at køre, for pludselig var den hel gal. Man havde lukket mange ukrainere ind fra Italien. I Ukraine er det nemlig meget almindeligt at arbejde i udlandet. Især Sydeuropa er populært. Det er lettere at få job i Spanien eller Italien end fx i Danmark, smiler Gina. Selv har hun færdiggjort sin uddannelse her og arbejder nu som AC-fuldmægtig på et sprogcenter. Ukrainere arbejder typisk som plejere i den private sektor. Da de ukrainske expats vendte hjem, blev de ikke bedt om at gå i karantæne. Derfor kunne de smitte andre. Det er i hvert fald den historie, som florerer.
Fakta om COVID-19 i Danmark og Ukraine
Antal døde pr. million indbyggere i Danmark: 107,6
Antal døde pr. million indbyggere i Ukraine: 46,4
(Opdateret 14.08.20) Kilde: Danmarks Radio
Smittekæder i dødsriget
Og så kom historierne. Gina taler dagligt med sin mor over Messenger. Og en dag fortæller hun om sygeplejersken, som gav virussen videre på en hel særlig måde. En måde man absolut ikke kan bebrejde hende.
– Det var en sygeplejerske, som min mor kendte lidt. Hun kom fra Tsyripinsk, hvor min mor bor. Hun døde. Der blev holdt en stor begravelse, for hun var vellidt og kendte mange mennesker. De havde brug for at tage afsked. Men efter begravelsen begyndte flere af dem, som havde været med, at hoste. Lige pludselig var der en hel masse smittede i min hjemby. Og så kom det frem, at sygeplejersken var testet positiv for COVID-19.
I den ortodokse kirke er kisten åben, så man kan se og røre den døde. I ortodoksien gør man meget mere ud af at tage afsked, end man gør i den danske folkekirke. Efter ritualerne er det almindeligt, at man kysser den døde som et sidste farvel. På den måde kom sygeplejersken til at smitte gæsterne til sin egen begravelse.
Fakta om begravelsesritualet i den ortodokse kirke
I den ortodokse kirke er kisten åben. Den døde velsignes med helligt vand, og man læser en bøn om syndsforladelse for den døde. Bagefter får den døde bønnen. Den lægges i den dødes hånd. Og så kan de efterladte tage afsked ved at kysse den døde. Man beder til helgenerne om at gå i forbøn for den døde.
En skik er også at sætte en blanding af hvede og honning ved den dødes hoved i kisten. Hveden refererer til Johannes-evangeliet, hvor der står, at hvedekornet i jorden skal dø, før det kan bære frugt. Honningen skal få os til at huske det evige livs sødme. Blandingen laves igen flere gange efter begravelsen for at hjælpe den døde på vej.
Kilde: Religion.dk
”I Ukraine er der meget fokus på, at det ikke kun er de gamle, der dør.”
Sammen om Corona
Men det er ikke kun begravelsesritualerne, som er forskellige. I Ukraine har man en anden fortælling om COVID-19, end man har i Danmark. Her kan alle få et alvorligt forløb. Døden er ikke reserveret til de ældre og kronisk syge. Alle bruger værnemidler. Ingen taler om flokimmunitet. Man beskytter børn og raske på samme måde, som man beskytter gamle og syge.
– Min mormor døde for ikke så længe siden. Hun har altid boet hos os. Jeg er vokset op med min mormor. I Ukraine er det helt almindeligt, at flere generationer bor under samme tag. Plejehjem findes stort set ikke. Man flytter ind hos sine svigerforældre eller bliver boende hos sine egne forældre. I Ukraine rummer husene alle livets faser. Derfor opstod der i bogstavelig forstand et tomrum, da min mormor døde. Min mor blev efterladt med et kæmpe hus og en køkkenhave. Jeg var jo i Danmark, så der var alt for meget plads. Heldigvis fik hun en kæreste, der flyttede ind og fyldte huset ud. Det er hendes barndomskæreste, som hun egentlig troede var død. Pludselig kom han tilbage til hende. Det er en meget sød historie, fortæller Gina og smiler.
Fakta om familiens betydning i den ortodokse kirke
I den ortodokse kirke spiller treenigheden en vigtig rolle – eller rettere tre roller. Gud er nemlig én guddommelig natur eller essens, men tre frie personer: Faderen, Sønnen og Helligånden.
Da Gud er tre personer, men en essens, er det den ortodokse Guds ønske, at mennesker skal reflektere denne treenighed i sin måde at leve på. Mennesket skal ikke leve som et ”jeg”, men som et ”vi”. Mennesker skal ikke isolere sig, men leve sammen i kærlighed. Det betyder ikke, at den enkelte skal undertrykke sin personlighed – tvært imod. Ligesom den guddommelige treenighed er tre personer med forskellige karakteristika, skal det enkelte menneske være sig selv. Men mennesket er bestemt til at være sig selv sammen med andre. Dette betyder først og fremmest at mennesket skal leve i en familie bundet sammen af kærlighed. Dernæst være en del af samfundet. Og på sidste niveau være i samhørighed med hele menneskeheden. At leve sammen i familien og tage ansvar for hinanden er altså en central værdi i den ortodokse tro.
Kilde: FatherAlexander.org
I Danmark har vi et helt andet syn på den ældre generation. Vi bor hver for sig. Derfor kan Corona bekæmpes ved at holde afstand til de ældre. En afstand Gina til tider finder absurd lang.
– En dag står jeg i køkkenet og laver aftensmad, og så kommer min mand Eskild ind med en kæmpe kurv med lækkerier. Han fortæller, at hans mor har været forbi. Hun bor i Holbæk. Det forstår jeg simpelthen ikke! Er hun kørt hele vejen fra Holbæk uden at komme ind og sige hej? Eskild fortæller, at hun stillede kurven i indkørslen, vinkede fra bilen og kørte sin vej. Det er bare så mærkeligt, griner Gina og ryster på hovedet. Hun kunne da bare holde afstand eller komme ind i haven. Det er da lige at tage Coronakrisen lidt for alvorligt, synes hun.
– Når Eskild taler om, at vi, der er unge og raske, lige så godt kan blive smittet nu, så vi kan få det overstået, er det en meget dansk tilgang. Ingen ville kunne forstå det i Ukraine. For i Ukraine er der meget fokus på, at det ikke kun er de gamle, der dør. I Danmark parkerer vi problemet hos de ældre og udsatte, så vi kan få hjulene i gang. Den fortælling passer ind i vores samfundsmodel. Men i Ukraine bor mange sammen i tre generationer, og man kan jo ikke smide de ældre ud af deres hjem. Hvor skulle de tage hen? Desuden passer de jo børnene og køkkenhaven. Derfor er man nødt til at se på det som et fælles problem. Og derfor har man en anden sygdomsfortælling, selv om sygdommen selvfølgelig rent biologisk er den samme i hele verden.
Fakta om husstande i Danmark
I Danmark bor 1.050.000 mennesker alene. Mange af dem er ældre. Faktisk bor 38% af danskere over 65 år alene.
Lidt over 290.000 danske kvinder over 65 år bor alene. Mens antallet af mænd over 65 er markant lavere – faktisk under halvdelen. Kun 140.000 danske mænd over 65 år bor alene.
Når flere kvinder end mænd bor alene, skyldes det, at kvinder generelt lever længere end mænd.
Kilde: Danmarks Statistik
”Når danskerne gør, hvad myndighederne beder dem om, så er det ikke, fordi de gør, hvad der bliver sagt. De kalder det samfundssind.”
Masker og handsker
– Man har også helt forskellige syn på, hvad der beskytter mod COVID-19. I Danmark er ”afstand” det store mantra. I Ukraine er det ”værnemidler”. Folk kan ikke gå ud på altanen uden maske. Det er egentlig ret vildt. De ukrainske børn bliver trænet i at tage masker på. Og masker er der nok af. For man havde også en anden maskekultur før Coronakrisen, end man har i Danmark. Hvis du skal besøge nogen, der er indlagt på et hospital i Ukraine, så skal du bære maske på visse afdelinger. Derfor synes min mor, det er mærkeligt, at vi ikke bruger masker i Danmark.
– Jo mere øst, man kommer, jo mere tror man på masker. En af mine russiske veninder sendte mig et billede fra metroen i Moskva. Her står folk som sild i en tønde på stationen. De har allesammen maske på. Og handsker. Men der er ingen afstand. De rører hinanden på skuldrene. Gina griner. – Det synes jeg er vildt mærkeligt. Hvordan kan de føle sig sikre? Det er jo helt grotesk. Lige på det punkt er jeg vist meget dansk – eller vestlig, konstaterer hun.
Men der er også områder, hvor Gina ikke føler sig helt så dansk.
– Danskerne har en oprørsk natur. Ingen skal bestemme over dem. Så når danskerne gør, hvad myndighederne beder dem om, så er det ikke, fordi de gør, hvad der bliver sagt. De kalder det “samfundssind”. Og det er lettere at løbe fra. Danskernes samfundssind kan godt have en off day, hvor de lige tager en tur til Sverige. Samfundssindet er jo inden i dem, det kan ingen myndighed diktere. Det synes jeg faktisk er lidt dobbeltmoralsk. I Ukraine er det anderledes. Ukrainerne “følger tropperne” og er mere autoritetstro. Deres handlinger er i højere grad styret af noget, der kommer udefra.
I Danmark har Sundhedsstyrelsen indtil for nylig ikke haft fokus på værnemidler. Argumentet har primært været, at effekten af at bruge maske ikke har kunnet dokumenteres. Dog har man brugt værnemidler i sundhedssektoren, hvor man heller ikke har været i tvivl om effekten.
Men efter den kraftige stigning i antallet af smittede i august, er billedet et andet. Nu er det pålagt at bære maske/mundbind flere steder. Og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man bruger maske, når der er trængsel i den kollektive trafik.
”Køkkenhavekulturen har gjort meget godt, fordi du ikke føler dig isoleret.”
Rejserne
– Jeg foreslog min mor, at vi da bare kunne mødes i Sverige, hvis hun ikke kunne komme ind i Danmark. Det synes hun ikke var sjovt. Hun skulle ikke nyde noget af Sveriges smitteanarki. Men det ændrer ikke på, at rejserne er vores allerstørste udfordring lige nu. Vi skulle have været ved Sortehavet i juli, hun skulle komme her til august, og så er der turen til Malaga…
– Min mor elsker at rejse sammen med mig. Vi tager til Spanien eller Italien. Det er min måde at betale tilbage på. Jeg er så glad for, at jeg har haft mulig for at vise hende verden. Jeg vil hellere bruge mine penge på oplevelser end på ting. Og hendes veninder er jo totalt misundelige. Men hun praler også lidt med det, griner Gina. – Fordelen ved at have en ung mor er også, at man kan være veninder. Det er vigtigt for mig at leve og opleve sammen med min mor.
– Nu mødes vi på Messenger. Min mor er faktisk rigtig meget på de sociale medier, griner Gina. Og hun tager selfies og sender videoer af sig selv. Så jeg føler ikke, at hun er så langt væk alligevel.
Fakta om danskernes ferie
Danskerne rejser meget. De foretrækker at holde ferie i Spanien eller Italien.
KIlde: Danmarks Statistik
Køkkenhaven er Corona-fri
– Jo længere ude på landet du bor, jo nemmere opleves coronatiden, fordi det er lettere at holde sig hjemme. Køkkenhavekulturen har gjort meget godt, fordi du ikke føler dig isoleret. Du kan komme ud og gøre noget. Du føler dig ikke spærret inde.
– Desuden har køkkenhaverne en praktisk og økonomisk funktion. Min mor er selvforsynende med kartofler, agurker og den slags – dvs. alle grøntsager. Det typiske i Ukraine er, at man har en køkkenhave i stedet for en have. Er der et stykke jord, så udnytter man det. Sådan er mentaliteten i Ukraine.
– Min mor siger til mig: ”Du har sådan en kæmpe have, hvorfor laver du ikke en køkkenhave? ” Men det jo ikke normalt i Danmark at have køkkenhave i hele baghaven. Gina griner. Og jeg er jo ikke landmand. Jeg er vokset med køkkenhave, men jeg har ikke behov for at dyrke noget selv. I Danmark vil jeg hellere dyrke min familie. Og er der et ledigt stykke jord, sætter jeg et svømmebassin op til Alex på en varm dag.
Fakta om danskerne indtag af kartofler
I Danmark spiser børn og unge i gennemsnit ca. ½ – 1 middelstor kartoffel om dagen. Mens voksne i gennemsnit dagligt spiser ca. 1 ½ kartoffel.
Kilde: Danmarks Statistik Danskerne kostvaner 2011-2013
Spørgsmål til teksten
- Hvad er forskellen på den måde, hvorpå man lukkede ned i Ukraine og Danmark?
- Hvordan lukkede man ned i dit hjemland?
- Hvordan er begravelsesritualet i den ortodokse kirke?
- Hvordan er begravelsesritualet i dit hjemland?
- Tror du, det er bedst at bære maske eller holde afstand?
- Hvorfor tror du, at man bruger flere værnemidler i Asien?
- Hvad er fordelene ved at have en køkkenhave?
- Hvad er fordele og ulemper ved at bo flere generationer sammen?
- Hvordan tror du, ældre mennesker i Danmark har det lige nu?
- Hvordan tror du, Coronakrisen påvirker vores syn på ældre mennesker?
Gina M. Garde er uddannet Cand. Ling Merc i international markedsføring og kommunikation fra Copenhagen Busines School og arbejder som AC-fuldmægtig på et sprogcenter. Hun kom til Danmark for 20 år og bor i Søborg med sin danske mand. Sammen har de sønnen Alex på 6 år.